Cookie Consent by Free Privacy Policy Generator HELMHOLT.dk | Elektronik en gros

About us

Vi har eller kan skaffe alt hvad du skal bruge. Det lyder måske ambitiøst, når vi siger: "Det er vores målsætning at kunne levere alt det du, som elektronik fagspecialist, skal bruge. Vi er der heller ikke helt endnu, men med 30.000 varenumre er vi godt på vej. Vi tilføjer planmæssigt hver måned ca. 100 til 200 nye varer til vort produktsortiment og du finder det hele her på Helmholt.dk. At vi virkelig bestræber os på at leve op til ovenstående målsætning viser vi hver dag ved at gøre en ekstra indsats for at finde og skaffe de varer som du måtte have ledt forgæves efter i vores online shop. Så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har specielle produktforespørgsler!

God kundesupport. En af grundpillerne i vores forretningskoncept er at kunne tilbyde en uovertruffen kundeservice. Det gør vi blandt andet ved at sikre, at vore online forhandlerværktøjer er under konstant udvikling. På helmholt.dk kan du således som engros kunde nemt søge efter varer, hente detaljerede produktinformationer, bestille varer og følge leveringsstatus helt frem til din varemodtagelse. Men du kan mere end det - Du kan også udskrive prisskilte i flere formater og med dine priser og du kan downloade produkt-prisfil fra vores FTP site (kontakt os for adgang til denne service). Vi er stolte af at kunne fremvise én af markedets bedste online forhandlershops og vi agter at fortsætte med at forbedre den. Dine forslag er i den forbindelse meget velkomne!

Tæt leverandørsamarbejde. God service forudsætter at vi, som distributør, modtager regelmæssige opdateringer fra vore vareleverandører. Alle vore hovedleverandører forsyner os derfor i dag med daglige opdateringer af lagerstatus, priser og produktinformationer. Automatisk dataudveksling er i dag et krav som vi er nød til at stille til de leverandører som samarbejder med os. Dette er i sidste ende til gavn for alle, og ikke mindst vore forhandlere, som erfarer at vore informationer er pålidelige.

Historie. Helmholt Elektronik A/S blev etableret af Helmer Helmholt i 1975. Dengang var foretningen koncentereret om salg af hobbyelektronik, komponenter, byggesæt og radiokommunikation. Dette er fortsat nogle af virksomhedens produktområder men flere nye er kommet til. I 1981 indgik Helmholt Elektronik en distributionsaftale med Velleman Components N.V. Et samarbejder som fortsat består idag, hvor ca. 11.000 varenumre modtages via ugentlige leverancer fra Vellemans store centrallager i Belgien.
Helmholt Elektronik A/S har lige siden starten af 80'erne været en velkendt leverandør til elektronikfaghandel, elektronikværksteder og -industri. Men den store tilvækst i vareudvalget har medført at virksomheden idag distribuerer langt bredere til bl.a. Radio-TV forhandlere, dataforhandlere og el-installatører. Således har ca. 2200 engros kunder idag adgang til vores online forhandlershop og modtager vores e-mail nyhedsinformation.
Strategien har altid været at operere ved et højt effektivitetsniveau, således at vore engros priser kan ligge under konkurrenternes. Hovedlageret i Struer drives derfor ud fra nogle meget rationelle pricipper. Logistik og lagerstyring er IT optimeret og lagerpersonalet pakker ordrer ved hjælp af et helt unikt stregkode-håndskannersystem, som sikrer en hurtig og fejlfri vareplukning.

Også fremover vil vores målsætning være at kunne tilbyde vore samarbejdspartnere at distribuere ved et minimum af omkostning og et maksimum af service, således at vi kan tilbyde positiv værditilvækst i kanalen. Vi fastholder at vedligeholde vejledende udsalgspriser, og tilstræber generelt at kunne tilbyde vore forhandlere en højere videresalgsavance end de får hos andre leverandører.

Velkommen til Helmholt Elektronik A/S
Vi ser frem til at (fortsat) godt samarbejde.